Vidnesbyrd / Mød Mathias

Mød Mathias

Mathias Hansted Andersen er vokset op i en kristen familie sammen med sin søster og mor og far. Hans forældre var med at starte Nexø Frikirke. 

Vi spurgte Mathias hvad kristendom betyder for ham...

Kristendom for mig

At være kristen handler for mig om at være den som jeg er, og at vide at Gud elsker mig præcis sådan. Jeg fik engang fortalt at Guds kærlighed er konstant, og at der ikke er noget der får ham til at elske dig mindre.

Gud elsker dig uanset hvad du gør, - så for dig gælder det bare for dig om at vende dig mod Gud og sige at du også vil elske og at du vil følge ham.

Mange folk føler eller tror at kristendommen er en masse regler og forbud. For mig handler kristendom ikke om en masse regler. De ting som er skrevet i bibelen om hvad man må og ikke må, er udelukkende skrevet ud fra Guds kærlighed til os, og skal ikke opfattes som forbud for at gøre dit liv kedeligt, men de er skrevet som guidelines til hvordan vi kan få det bedste og mest kærlighedsfyldte liv på jorden.

Nexø Frikirke | Købmagergade 27C, 3730 Nexø  | Tlf.: 56 44 20 94 | nexofrikirke@gmail.com