Vidnesbyrd / Mød Lisa

Mød Lisa

Lisas tørst efter fred
er nu slukket


En sygemelding med stress gjorde Lisa Hjuler sårbar og åben, og fik hende til at suge til sig af den atmosfære af kærlighed og fred, som hun oplevede i en kirke til en tidligere kollegas begravelse. En proces gik i gang og i dag har hun en personlig relation til Jesus, som har givet hende en fred, som hun i meget lang tid har tørstet efter

En tidligere kollega til Lisa Hjuler begik i marts 2014 selvmord ved at sætte ild til sig selv. Til begravelsen var Nexø Kirke stuvende fuld, og Lisa Hjuler kan huske, at hun trods de tragiske omstændigheder blev overvældet over, hvor smukt det var. Det samme gjaldt det efterfølgende mindesamvær, som fandt sted i Nexø Frikirke, som den afdøde havde haft relation til.

- Når jeg tænker tilbage, var det på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg som følge af en sygemelding med stress var skrællet helt ind til benet følelsesmæssigt. Derfor sugede jeg til mig af alt det smukke og af den kærlighed, som jeg oplevede var der.
- I frikirken talte jeg med en kvinde, hvis mand jeg havde arbejdet sammen med. Hun mødte mig med åbne arme og kærlighed, og det gjorde et meget stærkt indtryk på mig. Der skete noget inden i mig, kunne jeg mærke. Samtidig tænkte jeg dog, at jeg burde gå, fordi samværet skulle handle om den afdøde og ikke om mig.

Kolleger faldt som dominobrikker
Som barn gik Lisa Hjuler i søndagsskole og til spejder. Begge dele forbinder hun i dag med noget hyggeligt, men dengang tænkte hun ikke nærmere over, at hun begge steder hørte om Gud og Jesus. I skolen kunne hun dog blive bevæget, når lærer Bentsen, der var en fænomenal fortæller, gjorde Bibelens beretninger levende.
Men da hun blev teenager var det helt andre ting, som trak – hash, alkohol og fester.
- Det var sjovt at komme ud og lave noget, som jeg ikke måtte. Til sidst blev jeg sendt på efterskole for at komme lidt væk fra det miljø, jeg var blevet en del af, fortæller hun.
Senere tog hun en uddannelse som socialrådgiver og begyndte at arbejde som sagsbehandler i københavnsområdet. Et par årtier derefter flyttede hun sammen med sin mand og søn til Bornholm, hvor hun først arbejdede som misbrugsbehandler i seks år og senere som børnesagsbehandler. Sidstnævnte var dog for stor en mundfuld.

- Det sled for meget på mig – og på mine kolleger, der faldt som dominobrikker omkring mig. Den 27. februar 2014 måtte jeg også give op og lade mig sygemelde med stress. Jeg havde haft smerter og hjereuro samt synsforstyrrelser et halvt til et helt år forinden, men jeg havde haft noget i mig, som sagde, at jeg i hvert fald ikke skulle bukke under for stress – men pludselig lå jeg der.

Hæfte gav små skridt fremad
Efter førnævnte oplevelse ved den tidligere kollegas begravelse talte Lisa Hjuler med en anden kollega, som er en del af Nexø Frikirke, og kollegaen forærede hende et lille hæfte kaldet Ord til dagen. Et hæfte, hvor der for hver dag er skrevet et kort refleksionsstykke med et kristent udgangspunkt.

- Jeg var nødt til at gøre noget for at komme ud af stress og depression, og i den forbindelse var hæftet en stor hjælp. Jeg havde prøvet alt muligt andet – trænet, gået ture, healing, massage med mere – men hæftet var fantastisk. Fra misbrugsbehandling kendte jeg til, at man, når man skal arbejde med sig selv, skal tage udgangspunkt i nuet og så arbejde sig langsomt frem. Og hver gang jeg åbnede hæftet og læste dagens stykke, var det, som om det handlede om mig og var skrevet til mig i min situation. På den måde arbejdede jeg mig langsomt frem.
- Jeg havde dog svært ved at forholde mig til de mange referencer til Gud og Jesus i teksten, men min kollega, som havde givet mig hæftet, opfordrede mig til blot at fokusere på det, jeg kunne bruge, og droppe resten.

Blev kysset ud over kanten
Oplevelsen ved begravelsen og tekststykkerne fra hæftet gav dog Lisa Hjuler lyst til mere, og i april 2014 var hun til sin første gudstjeneste i Nexø Frikirke. Det blev en skelsættende oplevelse.

- Det ramte mig lige med det samme. Atmosfæren var hjertelig, og prædikenen blev formidlet med kærlighed. Det gik lige ind. Ikke mindst lovsangen, hvor der stod et band og spillede, mens vi sang rytmiske sange med teksten på Power Point. Det var ikke salmer, men sange, hvor folk kunne hengive sig og endda stå med lukkede øjne og løftede arme, mens de sang til Gud.

- Jeg fortsatte med at komme i frikirken, men fik ikke på noget tidspunkt noget presset ned over hovedet. Jeg er nærmest blevet kysset ud over kanten i mit eget tempo. Jeg er blevet draget hen til Jesus.
- Og selv om jeg synes, det er underligt at sige det her højt, så er der for mig noget fortryllende over at synge lovsange – jeg føler, at jeg kommer tættere på Jesus. Specielt hvis jeg lukker øjnene imens. Hvis jeg ikke bliver forstyrret og kan give mig fuldstændig hen, så er det, så hårene rejser sig på mig. Jeg kan ligefrem mærke en vind rundt om mig, som ikke er der. Det er Jesus’ kærlighed – eller Helligånden. Det er to sider af samme sag.
- Jeg vil vove at påstå, at den tro, som jeg fandt, er det, som har bragt mig ud af min krise, erklærer hun.
- Min tro har løftet mig op.

Gid alle får det som jeg
Ud over at deltage i gudstjeneste i Nexø Frikirke er Lisa Hjuler også en del af en mindre gruppe, som hver anden uge mødes og læser i Bibelen og beder sammen. Det oplever hun som en styrke, fordi atmosfæren til samlingerne er fyldt med kærlighed.

- Jeg vil ønske for alle, at de får den samme indre ro, som jeg har oplevet at få. Jeg har altid været fascineret af troende, som havde en ubetinget tro på Jesus – at han er der og er med dem i alle facetter af livet. Lidt ligesom med sportsfolk, der bare kører derudaf, fordi de tror på noget. Der er noget, der driver dem.

- Nu har jeg selv fået sådan en tro, og i september 2015 blev jeg døbt i Nexø Frikirke for at markere, at mit liv fra nu af hænger uløseligt sammen med Jesus. Han elsker mig, som den jeg er. Han vil altid være der for mig. Han viser mig og giver mig tålmodighed. Han dømmer mig ikke, men rummer mig, som jeg er. Han lytter altid til mig og mine bønner. Han støtter, hjælper, leder og guider med i alt. Og han beskytter mig.

- Hver dag taler jeg med ham, og han er også løbende i mine tanker gennem hele dagen. Jeg holder meget af mine morgener, hvor jeg går tur med mine hunde og samtidig har min fortrolige snak med Jesus, Gud og Helligånden - mine taksigelser og mine bønner. De dage, hvor jeg ikke får begyndt dagen på den måde, skiller sig ud – resten af dagen føles det, som om der mangler noget.

- I dag er jeg slet ikke i tvivl om hans kærlighed til mig, og den opdagelse er jeg dybt taknemlig for. Den giver mig en fredfyldthed i mit indre – en fredfyldthed, som jeg meget længe har tørstet efter.
 
Har været bragt i bladet Domino november 2015. Skrevet af Jens Linde.
Nexø Frikirke | Købmagergade 27C, 3730 Nexø  | Tlf.: 56 44 20 94 | nexofrikirke@gmail.com